Om Frisporet

FRISPORET har ikke nogen fysisk butik, men jeg kommer meget rundt på markeder i ind- og udland og medbringer her et bredt sortiment af modelbiler, en del modeltog, lidt tilbehør, bøger og blade.
 
Send dine ordrer til "bestillinger@sporogbaner.dk".
 
Den gamle adresse frisporet@frisporet.dk er ved at være udfaset, og jeg modtager snart ikke flere mails derfra. Firmanavnet fortsætter dog uændret.

Gennem årene har FRISPORET fremstillet et stort antal modelbiler i skala 1:87 med danske reklamer, men disse modeller (cirka 40 forskellige) er næsten alle udsolgt nu. I 2013 blev FRISPORETs model af en postbil, Bedford CA fra 1962, valgt af DMJU som Årets Model. Disse biler, der kom i tre nummervarianter, er stadig i sortimentet.
Det samme gælder Chevrolet Impala, kendt fra Olsen Banden, grisehandlerbilen og Olsen banden-figursættet.
 
Desuden har FRISPORET fremstillet mange hundrede udgaver af Statsbanernes røde rutebiler med 'snude' og bagagebærer på taget - senest er modellen af Bedford A udkommet. Det samme gælder de meget eksklusive, håndlavede udgaver af De Hvide Busser, disse legendariske køretøjer fra de sidste dage under Anden Verdenskrig, hvor de fragtede tusindvis af danske fanger hjem fra de nazistiske kz-lejre.

Fælles for alle Frisporets modeller er, at de er lavet i små oplag, og at der er individuelle forskelle fra model til model - der er meget håndarbejde i disse modeller.
 
 
 
 
 
Modeltog - Modelbiler - Hobby
Frisporet | CVR: 25006895 | Odensevej 98 B, Hjallese, 5260 Odense S - Danmark | Tlf.: 62 21 25 50